Om klinisk neurofysiologi

Fra speciale til fagområde

Klinisk neurofysiologi var indtil 1982 et selvstændigt speciale – og var fra 1982 til 2003 grenspeciale til neurologi. Som følge af speciallægekommissionens betænkning nr.1384 af 2000 blev grenspecialet klinisk neurofysiologi lagt sammen med neurologi til et fælles speciale med basisuddannelse i neurofysiologi indenfor speciallægeuddannelsen i neurologi samt uddannelse til selvstændig neurofysiologisk funktion ved en fagområdeuddannelse.

Dansk Selskab for Klinisk Neurofysiologi (DSKN) har udarbejdet vejledende retningslinier for fagområdeuddannelsen.

Klinisk neurofysiologi

Klinisk neurofysiologi omfatter elektrofysiologisk baseret diagnostik af organiske sygdomme i det centrale og perifere nervesystem samt sygdomme i muskler og i den neuromuskulære overgang.

Neurofysiologisk diagnostik udføres primært på patienter med neuromuskulære sygdomme, epilepsi og søvnforstyrrelser samt dissemineret sklerose, men også neurotraumatologi, neuroinfektioner, smertetilstande, bevægeforstyrrelser og sjældne arvelige sygdomme. En lang række neurologiske sygdomme lader sig kun endeligt diagnosticere ved hjælp af neurofysiologiske teknikker.

Faget bygger på nøje gennemprøvede metoder med videnskabelig evidens for metodernes grundlag og diagnostiske værdi. Selvstændig anvendelse af disse metoder kræver årelang træning under supervision. En sådan kompetence lader sig ikke erhverve sideløbende med andet dagligt klinisk arbejde, hvorfor en selvstændig ansættelse, der indebærer fuldtidsarbejde med disse teknikker er nødvendig.

Der er 5 klinisk neurofysiologiske afdelinger/klinikker ved universitetssygehuse og dertil er knyttet klinikker/laboratorier med fuldtidsansat neurofysiolog ved yderligere 7 regionshospitaler.


This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.